Betydningen
af ubetinget omsorg

af M. Rasmussen / (C) COPYRIGHT 1997

Som forberedelse til at få et barn, er det vigtigt jeg har et naturligt forhold til egen krop, at jeg har livslyst og en tro på mig selv, som den eneste der kan forandre mit liv. Har jeg et naturligt forhold til min krop, min seksualitet og er jeg tro mod mig selv ? Hvis ja vil dette være en gave til barnet og give mig et barn med de samme kvaliteter. Barnet er et fintmærkende væsen og barnet kan under svangerskabet mærke/føle moderens følelser og tanker igennem navlestreng og den tætte forbundethed.

Barnet skal i hele det første leveår behandles som et udvendigt foster. Børn kan dø uden berøring. Fra fødslen er kropskontakten derfor livsvigtig. I starten er barnets vigtigste ernæring foruden amningen, kropskontakt. Og unaturlig kropskontakt, berøring og stimulering i mindre omfang end det er naturligt, vil medføre at barnet ikke optimalt udvikler sig fysisk (vokser bedre), motorisk og sensorisk. Så jeg skal tro på mit barn og på barnets præmisser give naturlig kropskontakt og berøring til alle tider de første mange år. Jo mere berøring jo mere livslyst og kropsglæde.

Her er det tankevækkende at huden er det største sanseorgan mennesket har. Igennem stimulering af huden stimuleres barnets motorik og nervesystem og børn vokser bedre både psykisk og fysisk. Den bedste kombination er “berøringslege” som udover ovenstående også styrker barnet socialt og udviklingsmæssigt. Med denne adfærd formes barnets egen naturlighed, livslyst og nonerogene kropslyst.

Ligeså snart barnet bliver født skal det helst ligge ved brystet nær moderens hjerte. Barnet kan så høre hjertelyden som har været barnets mest markante lyd i svangerskabet. Barnet er født ind i en nyt univers med et stort tryk på kroppen. Derfor er det den bedste måde at vænne barnet til det nye liv.

Ubetinget omsorg er når forældrene på barnets præmisser giver en naturlig kropskontakt og berøring lige fra fødslen og igennem daglige gøremål. Ligeledes sker der også en stimulering af barnet hvis det bæres på kroppen, så meget så muligt i de første 8 uger og lade barnet sove hos moderen.

Denne form for ubetinget omsorg i forplantningsdriften har afgørende indflydelse på om barnet som voksen har evne til naturlighed, livslyst, kropskontakt med andre f.eks. eget barn og har et naturligt forhold til sin egen krop og seksualitet.

Aggressionsdriften: Som indledning til et svangerskab bør cigaretter, alkohol, unødig medicin og andet som skader barnet helt undlades. Efter fødslen skal barnet behandles som et udvendigt foster - så her skal rygning og enhver indtagelse som direkte eller indirekte kan skade barnet ligeledes undlades.

Barnet er helt overgivet forældrenes tålmodighed, så en utrættelig tålmodig adfærd overfor barnet er ubetinget omsorg. Det er fast men et styrkende arbejde for både forældre og børn.

Barnet viser i den første tid efter fødslen en stor appetit - her det vigtigt at sulten stilles så ofte barnet er sultent, på barnets præmisser, så der ikke senere grundlægges overindtagelse (bulimi) eller spisevægring (anorexia). Mad må helt undgås som “trøst” for vrede, irritation eller gråd. Overdosering af mad dæmper adfærd og følelser for voksne og børn.

Moderen skal derfor være opmærksom på barnets adfærd ved brystet  Hvis barnet er vredt eller irriteret så skal det ikke spise. Barnet kan blive rasende hvis du tilbyder det mad når det er træt og ønsker at sove.

Vender barnet hovedet væk er det måske ikke længere sultent og så skal moderen forberede andre aktiviteter. Omvendt må moderen være opmærksom at barnet godt kan være sultent med 2 minutters mellemrum og ikke tænke “Jamen barnet har jo lige fået mad, så der er i hvert fald ikke sultent”

Barnet skal til alle tider kunne spise sig mæt under amningen og dermed kunne vokse i styrke og livskraft. Her er modermælken den rigtigste ernæringskilde, idet modemælken indeholder alle de mineraler og sporstoffer som barnet skal have. Moderen må naturligvis tilsidesætte egen sult indtil barnet er mæt. Når barnet ikke ammes mere at give en så varieret kost som muligt. Barnet er i stand til selv at vælge den kost barnet behøver, det er en medfødt kompetence og server ofte ta selv bord med mange grøntsager, så barnet selv kan vælge.

Barnet følelser udtrykkes efter fødslen som f.eks. raseri, vrede og irritation. Her er det vigtigt at barnet spontant og frit kan give udtryk for sine følelser og ubetinget få det som barnet afventer at få. Det grundlægger og styrker barnets følelsesliv. Barnet bliver sådan selv i stand til at udtrykke sin spontanitet.

Når mætheden har meldt sig er spontanitet en vigtig brik mellem forældre og barn. Spontaniteten er den drivkraft som skal støttes og udbygges, den adfærd som sikrer at barnets udvikling ikke går i stå, bliver passiv eller udviklingshæmmet.

Den medfødte rastløshed giver handlekraft til at både forældre og børn søger imod aktivitet. Og aktivitet og stimulering skal der til førend et barn kan udvikle sig. Når kræfterne er brugt og trætheden melder sig er det tid til afslapning.

Opfyldes denne ubetinget omsorg i aggressionsdriften betyder det at barnet til alle tider kan få stillet sin sult, blive mæt, være spontan, og frit give udtryk for sine følelser. Barnet vil få en stor styrke, nok til at vinde og videreudvikle sig igennem resten af livet. Dermed kan barnet med denne livskraft også løse konflikter, udvise tålmodighed og være handlekraftig.

Eftersom det at være forældre til et spædbarn kræver megen energi, er det vigtigt med megen søvn, for at kunne være utrættelig, veloplagt og udhvilet. Spædbarnet sover meget i den første tid og der er her en oplagt mulighed for at “sove med” så du kan samle kræfter. Efter svangerskabet kan motionsvaner genoptages.

Frygtdriften: Barnet er født 100% ubeskyttet og sårbart og helt overgivet forældrenes beskyttelse. Det er forældrenes opgave at beskytte barnet ikke alene mod fysisk beskadigelse, men også imod psykisk beskadigelse, angst og smerte. Udviklingen af barnets følelsesliv er i høj grad afhængigt af om forældrene er opmærksomme på beskyttelse i enhver henseende.

Barnet kan opleve en skræmmende passiviserende angst ved manglende stimulering fra forældrene som må være altid villige, aldrig opgivende, altid forsøgene at finde årsagen til barnets klagesprog. Forældrene må være årvågne og opmærksomme på hvis barnet er nervøs, jamre, beklager sig eller klamre sig til forældrene. Virker barnet pludselig bange er det tydeligt at barnet føler sig ubeskyttet. Forældrene beskytter barnet ved at holde det tæt indtil sig. Børn skal have den fulde opmærksomhed, ellers bliver barnet nemt bange.

Forældrene skal ikke altid forsøge at hjælpe barnet og klamre sig til barnet. Når barnet er nysgerrigt og på egen hånd prøver og undersøger omgivelserne kan forældrene lade barnet prøve selv, men aldrig uden årvågenhed. Barnet har godt af at prøve nyt og det udvikler selvsikkerhed hos barnet.

Barnet er særdeles kompetent og der er en årsag til ethvert barns adfærd. Er barnet f.eks. angst er det ikke alene forældrenes opgave at gøre barnet roligt, men også forældrenes opgave at være opmærksom hvad som skaber denne reaktion i barnet. Det må give anledning til bekymring og forældrene må gennemskue hvordan de mest hensigtsmæssigt støtter og udvikler barnet. Forældrene må beskytte barnet imod angst og situationer som kan fremkalde angst. Angst ved leg er dog med til at give barnet en sansning af sine egne følelser og dermed udvikle adfærden i den medfødte angst. Forældrene må aldrig give op, men bruge sin vilje, åbenhed og være årvågen overfor barnet.

Nysgerrighed er den drivkraft som skal få barnet til prøve nye ting og dermed udvikle sig. At prøve nye ting er ofte sårbart kan betyde at barnet prøver igen og igen. Det er igennem denne adfærd at barnet lære noget. Det er derfor vigtigt at barnet bliver støttet, opmuntret og den voksne er åben overfor barnets udtryk, følelser og vilje. Ligeledes er det af stor betydning at være entydig i sin adfærd så barnet ikke bliver forvirret. Det er forældrenes opgave at støtte barnets vilje ved at være deres sikkerhedsnet. Forældres egen angst er ofte med til at overbeskytte barnet. Men barnet lærer på kort tid selv forsigtighed når det prøver nye ting. Børn er fra naturens side udadvendte, dristige og prøver nye ting ved at forsøge sig frem. Her gælder det for moderen at kunne give slip og lade barnet undersøge verden. Forældrene kan beskytte barnet ved at vise det f.eks. kakkelovnen og sige AV.

Ubetinget omsorg i Frygt gør at barnet selv udvikler sine følelser i kærlighed og lykke uden angst. Barnet erkender igennem sin egen sårbarhed at det er tilladt at være angst og være sårbar. Et sådant barn vil også blive ved at prøve nyt og ikke give op, når det møder modstand. Barnets livsvilje vil sikre et sikkert udadvendt barn som er modigt, synlig og forsigtig som selvsikker med nysgerrighed og mod på livet.

Territoriedriften: Nøgleordet for ubetinget omsorg i Territoriedriften er respekt. Respekt for barnets behov. Og respekt for barnets grænser.

Det er en gevinst for barnet at huset indrettes efter barnets behov, sådan at ting barnet ikke må røre ved fjernes. Barnet skal have plads og udfoldelsesmuligheder både ude og inde.

Og respekten er nøglen til tilfredshed, for uden respekt kan der ikke findes gavmildhed eller uselviskhed.

Barnet vil hvis det oplever de første år med respekt  selv blive et respekterende væsen, fordi det har en høj grad af selvrespekt. Respekt avler selvrespekt og dermed respekt for andre. Forældrene kan se på barnet hvad det har behov for. Det er f.eks. krænkende at kærtegne barnet hvis det hellere vil lege.

Det er af værdifuld betydning at barnets kropssprog opfanges og forstås herunder når barnets grænser overskrides. Eftersom barnet endnu ikke kan tale viser barnets med sit kropssprog hvad det har behov for.

Det er en ordløs dialog hvor barnet med sin adfærd klart viser om dets behov er opfyldt og om det er tilfreds. Det er barnets ret at få sine behov opfyldt ubegrænset af sine forældre.

Hvad enten det er klynk, gråd, skrig, venden sig væk, klamren, raseri eller smil er det et signal til den voksne. Signalet siger alt om barnets behov f.eks. er barnet tilfreds eller utilfreds. Det afgørende er at forældrene kan rumme og er opmærksom på barnets behov og er imødekommende på barnets præmisser, så barnets behov bliver opfyldt. Det er værdifuldt for barnets udvikling af selvværd, rets følelse, ærlighed og egen rummelighed m.v.

Barnet lærer selv at sætte grænser ved at forældrene viser sine egne grænser og ved at respektere barnets grænser. Forældrene skal være utvetydige i sit kropssprog

Grænser skal der være og her er det udbytterigt for begge parter at markering af grænser sker utvetydigt. F.eks. at du siger nej uden smil. Stadig med al respekt til barnet. Klare utvetydige grænser gør at barnet ikke selv bliver grænsesøgende og det er værdifuldt når barnet møder andre mennesker. Barnet lærer hvad der er dit og mit. Det er dog naturligt at barnet i sin leg erobre andre børns legetøj og selv hævder sin ret på eget legetøj.

Med denne ubetingede adfærd i Territoriedriften vil barnet vokse op beriget med en sund respekt for sig selv og andre, med ærlighed og rets følelse, imødekommenhed og tilfredshed i sit liv.

Ritualdriften: Ubetinget omsorg i ritualdriften for barnet er nøgleordene identitet, tryghed og accept. Tryghed skaber de bedste rammer for barnets udvikling. Barnet kan i en tryg ramme udvikle sig med selvaccept.

Sammen med barnet skal der være sjov, grineleg og pjat. Forældrene skal også rose barnet hver gang det gør noget rigtigt godt. Barnet er fra fødslen et individuelt smukt væsen, som altid skal være i fællesskab med nærhed fra forældrene for at kunne udvikle sig optimalt.

Ros styrker og danner grobund for barnets selvaccept. Selvom barnet ikke forstår ordet forstår det følelsen og mærker at det bliver holdt af og at det gjorde noget rigtigt.

Barnet skal accepteres som et individ, med egen mening, som barnet fuldt ud giver tilkende igennem sit kropssprog. Barnets spirende identitet dannes og identiteten går hånd i hånd med barnets selvaccept som kommer af et fællesskab hvor det er accepteret som individ og frit kan ytre sig.

En god tradition er f.eks. at mor gentager og efterligner barnets lyd/tale. Barnet lærer hurtigt at genkende de forskellige lyde som moderen udtrykker. Barnet genkender på denne måde sine egne lyde og udvikler sproget.

Lyd/tale kan kombineres med mimik f.eks. smil sådan at lyd/tale passer til mimikken så det er autentisk.

Moderen kan f.eks. gentagne gange sige “bullerbuller” med et smil. Efter en tid behøver moderen blot sige “bullerbuller” og barnet smiler. Barnet lærer hurtigt igennem sine sanser og den kombinerede indlæring med flere sanser samtidigt er den indlæringstype som virker bedst. Moderen kan ligeledes lærer sit barn at kende igennem at se hvordan hendes udtryk gør indtryk på barnet. Hvordan barnet forstår moderen og omvendt.

En anden god tradition er sang. Forældrene bør derfor også synge for barnet allerede inden fødslen. Barnet kan i livmoderen genkende forældrene stemmer. Senere kan de synge sammen. Det giver både nærhed, tryghed og fællesskab. Det er vigtigt at mor/barn er glad og griner sammen under barnets indlæring.

Er dette tilstede kan barnet senere i samvær med andre fremstå som et væsen med stor accept og næstekærlighed til sine omgivelser og give udtryk for sine følelser og meninger.

Med denne grundholdning vil det være lettere for barnet at indgå venskaber, at være i grupper, i skoler o.s.v. livet igennem i samspil med andre.

Ligeledes vil barnets følelser med baggrund i sin identitet og selvaccept udvikle sig hurtigt til at kunne skelne imellem det det kan li og ikke kan li, have nemmere ved at genkende, tage stilling til og have en optimistisk holdning.

Rangordensdriften: Nøgleordene for ubetinget omsorg i rangdriften, er for barnet det første år, den alt opofrende barnekærlighed, samhørighed glæde og tillid i familien. Fra undfangelsen kan forældrene starte med at anerkende barnet ved at ønske og glæde sig til barnet samt stræbe efter at skabe de bedst mulige rammer for barnet i familien. Samarbejdet mellem moder og barn grundlægges under opdragelsen med f.eks. leg med byggeklodser.

Moderen kan f.eks. give barnet nye klodser som barnet bygger med, mens moderen kigger på. Det er samarbejde som støtter barnets selvstændighed og moderens adfærd udviser både tillid og anerkende til barnet.

Barnet kan f.eks. smide en klods på gulvet og moderen samle den op og give den til barnet. Hvorefter barnet atter smider klodsen. Det er også et samarbejde selvom det kan være at barnet udtrykker trods og nægter at samarbejde.

Det er forældrenes ansvar at vise sit 100% afhængige barn sin ultimative opofrende kærlighed, som får barnet til selv at udvikle kærlighed og selvtillid. Kærligheden får barnet og forældrene til at føle samhørighed.

Barnets selvtillid opbygges igennem opdragelsen og samarbejdet med familien. Her er det forældrenes ansvar at selv føle tillid og glæde overfor barnet og stimulere barnet med tillid og glæde igennem opdragelsen. Dagligdagen skal ske i en atmosfære af glæde, kærlighed og samhørighed. Samværet i glæde med barnet giver samhørighed for forældrene og barnet. Overfor børn må forældrene lade hjertet og samvittigheden råde. Begge forældre skal vide er de er uerstattelige, de eneste kvalificerede til at passe barnet. Ubetingede forældre savner sit barn når de nødtvunget er væk fra barnet.

Konsekvens & regler overfor et nyfødt barn findes ikke men i slutningen af første leveårs kan det komme på tale at vise barnet konsekvens overfor de regler der i hjemmet, men denne konsekvens må gå hånd-i-hånd med tillid og kærlighed til barnet. Ansvarlige forældre tillader med god samvittighed barnet frit at udtrykke sig følelsesmæssigt og forældrene har pligt til at bedømme hvad som barnet mangler.

Sker dette vil barnet i kraft af den opofrende kærlighed og tillid udvikle sin egen selvtillid som et kærligt væsen. Barnet vil med en base i en opofrende kærlig familie udvikle kærlighed til sig selv og omgivelserne og i kraft af den tillid som forældrene viser barnet vil barnet selv få selvtillid og udvikle sig som et ansvarligt, frit og kærligt menneske.

Omsorgsdriften: sikrer at dit barn overlever igennem UBETINGET omsorg, beskyttelse og bliver oplært af forældrene. Her betyder ubetinget adfærd at forældrene aldrig svigter og beskytter sit barn med livet som indsats. Ubetinget betyder at hensynet til barnet kommer før hensyn til dig selv. Føler barnet sig svigtet og græder det har det ikke fået ubetinget omsorg. Så må moderen trøste barnet og søge at give barnet det som det ønsker.

Der findes ingen undskyldninger for at svigte sit barn.

Allerede før graviditeten må forældrene forberede sig på at få barnet. De må for det første inderligt ønske sig barnet og efter undfangelsen glæde sig til at det bliver født. Selve fødslen må forberedes så den tager mest muligt hensyn til barnet f.eks. at barnet efter fødslen kommer til at ligge ved moderens bryst så barnet kan høre hjertelyden. Dette er en rørende og lykkelig begivenhed i alle forældres liv som skænker forældrene hengivenhed og lykke. Dæmpet lys og blide farver, blid musik og at fødslen kan foregå i vand er eksempler på omsorgsfuld hensyntagen.

Amningen må ske sådan at barnet altid får bryst lige så tit barnet ønsker det. Hvis amningen skal ske med flaske, er det vigtigt at give barnet flaske på samme måde som hvis barnet ammede, altså i tæt symbiose.

At le sammen og lave sjov sammen med barnet gør at mor og barn knyttes sammen hvilket giver en følelse af lykke og hengivenhed. Tilknytningen må være så stærk at moderen ikke forlader sit barn. De må være uadskillelige.

Forældrene må give barnet blide kærtegn med bløde strøg f.eks. når barnet skal til at sove eller når barnet sidder hos en af forældrene. Ømhed og kærtegn må gives til barnet så tit barnet er i kontakt med forældrene. Når forældrenes med denne omsorg elsker barnet ubetinget, vil barnet føle sig ønsket. Beskyttelse gives til barnet ved at holde det tæt ind til kroppen og evt. vugge det blidt.

Græder barnet er det et klart sprog, som siger hjælp mig, noget er forsømt, vær hos mig, trøst mig og beskyt mig. Børn græder aldrig uden grund. Det kan være at barnet føler sig alene og ubeskyttet og det er forældrenes pligt at tage sit barns adfærd alvorligt. Barnet græder kun fordi det IKKE har fået hvad det behøver af sine forældre. Så skal der handles d.v.s. kærtegn, beskyttelse, trøst eller ammes indtil barnet ikke længere græder.

Biologisk set er legen den bedste indlæringsmetode. Eftersom barnet lærer igennem efterligning, videreføres en ubetinget omsorg som social arv når denne senere selv får børn. Beskyttelse, kærtegn og leg er altafgørende for en naturlig opvækst og et naturligt forhold og tro på kroppen.

Et barn er en gudgiven gave og taknemmelighed, hengivenhed og lykke er den følelse som forældrene får, som følge af den kærlighed, ømhed og beskyttelse som barnet modtager. Blot et enkelt nedarvet smil fra barnet smelter alles hjerter og har til hensigt at forældrene skal beskytte barnet og tage det til sig.

Stof til eftertanke er det at barnet er den helt store kopist. Barnet kopiere al din adfærd. Barnet lærer af dig. Så hvis du ubetinget viser din kærlighed for dig selv og andre - ja så bliver barnet selv sådan. Det er den bedste måde at forme dit barns følelser på. Ved eksemplet. Og det sker uden ord. Det er ren handling. Handling som lever i nuet. Men som lever videre til dine børnebørn og deres børn.

Barnets sansemotoriske lege, dvs. al stimulation af sanserne, gør at barnet lære at bruge sin krop og sine sanser. Det udvikler barnets nervesystem, sansemotorik og følelsesliv og giver mulighed for et rigt følelsesliv, hvis barnet modtager ubetinget omsorg.

Ubetinget omsorg er også at du selv lever i nuet forstået på den måde at du lærer hvordan din egen historie har påvirket din adfærd. At du lærer af dine egne forældres betingede omsorg og på den måde lærer at skelne mellem nu og fortid.