Børns internet forbrug
og forældrenes ansvar
af Michael Rasmussen, direktør for
Udviklingshuset
Som
konsekvens af, at internettet holder sit indtog i danske familier, får
flere og flere børn adgang til internettet uden forældrenes vidende.
Denne udvikling kan være farlig fordi specielle områder på
internettet er direkte uegnet for børn. Her tænker jeg på
børnepornografiske områder, den generelle pornoindustri, steder med
opfordringer til umenneskelighed, til at begå lovbrud og steder med
opskrifter på f.eks. stoffer og opskrifter
på ulovlige eksplosiver samt en række andre ulovlige steder på
internettet.
Hvordan forhindrer man
børn i at se disse steder ?
Internetbranchen har ingen fællesstandarder, men man
kan tilmelde sig flere forskelige services som automatisk gennemlæser
alle ord i teksterne på alle domæner og derefter sætter et mærke på steder med
ulovlige eller uetisk indhold i forhold til aldersgrupperne. Fælles for
disse services er dog, at de alle ligger i USA og at de ikke kan teste
andet sprog end engelsk.
De øvrige programmer som udbydes af både
internetudbydere og softwareleverandører på det danske marked kan ikke
begrænse brugen på eksisterende internetsider i udlandet og de
rummer samtidigt ikke muligheden for at teste indhold, men alene
muligheden for at låse for bestemte domæner. Disse programmer koster
ca. 1.200 kr. på markedet.
Der findes således ikke en reel mulighed for at
begrænse PC'ens adgang til andet end enkelte kendte steder.
Derfor mener jeg det er en nødvendig omsorg at begrænse barnets
forbrug på internettet og derudover kontrollere logbogen for hvilke
besøg som der har været.
Det er en kendt sag at børn prøver grænser og gerne vil se det
forbudte så et egentligt forbud i hjemmet vil medføre at brugen
flytter til vennerne, skolerne og fritidsordninger m.v.
Børn udvikler sig ved at udtrykke sig via
roller på internettet
For første gang i verdens historien står vi med et
medie som kan give dig AL tilgængelig information fra hele kloden på
få sekunder. Og information er ikke kun tekst og billeder men kan også
være interaktive samtaler med potentielle forbrydere, video, voldsommer
tegneserier og lyd.
Man kan diskutere om f.eks. CHAT (mennesker der skriver samtidigt sammen
på internettet) er udviklende for børns identitet. Det er det til
dels, hvis børnene chatter med jævnaldrende. Men bør børn udsættes
for voksnes og/eller pædofiles sextilbud igennem internettet ?
Der er underligt nok ikke lavet
undersøgelser om børns internetvaner. Men virkeligheden set fra et
psykologisk eller pædagogisk synspunkt er muligvis, at børn chatter sig
til en erfaring. Fakta er at børn elsker at chatte og dermed får de
nye "internetvenner" - og dermed venner som de formentligt
aldrig møder i virkeligheden. Samtalerne og erfaringerne med disse
venner kan barnet uden tvivl overføre til sit virkelige liv.
Børnene syntes det er spændende at
kalde sig navne f.eks. Laudrup, Mr. Bond, Barbi eller Moster-Ingolf og
under sådanne navne "snakke" og pjatte med de andre.
"Hvad laver du ?", "Hvad for noget musik hører du
?" Flere af de børn jeg kender har net-kærester, selvom de ikke
har nogen fysisk kontakt med dem eller kender ret meget til dem.
Min egen søn lærte mig at chatte, en
dag jeg kom ind fra haven, sad han og skrev på computeren. "Hvad laver du ?"
spurgte jeg og han svarede "Jeg chatter lige!" Jeg skal osse
chatte i aften for der kommer XXXXX på og vi skal også spille
StarQuest" Da jeg havde kigget lidt på min søn som var 12 år og
som sad og skrev med en pige, blev jeg faktisk forskrækket men lod som
ingenting og spurgte hvad det var for noget. Her fortalte han som den
ekspert han allerede var, at man kunne skrive med andre og vise "følelser" med
predefinerede trykknapper eller skrive f.eks. *ss* som betyder smiler
sødt. Han kendte hele den samlede betydning af forkortelser og vidste
hvor man kunne finde de sødeste piger m.v. Jeg spurgte om han havde
været i kontakt med nogle og han sagde han var blevet ringet op af et
par piger på hans mobilnummer. Min egen holdning
til chat var indtil dette tidspunkt at chattere er socialt dårligt
stillede, arbejdsløse, dårligt uddannede m.v. Men min holdning blev
ændret da jeg selv prøvede og af min søn lærte hvad det gik ud på.
Næsten overalt hvor jeg kommer er
computerrummene fyldte, selvom solen skinner og der er efterhånden
også kommet mange piger med. Mange børn starter allerede ved 7 års
alderen og næsten alle 10-12 årige har prøvet at chatte eller haft
andre oplevelser på internettet.
Børn bruger internetcafeer i stor
stil og det at mødes på nettet er blevet in. Ligeså er internetcafeernes nattilbud om at være "på" fra kl. 22:00 til
kl. 05:00 en stor succes for børn i alderen 12-18 år.
Voksnes kontakt til børn på internettet er farlig.
Børnene udgiver sig ofte til at være
både yngre og ældre end de er og det kan skabe problemer hvis de
dermed møder ældre voksne som vil mødes med dem.
Som jeg ser det bidrager internettet til børnene med udviklingen af barnets
bevidsthed om sit køn og identitet i forhold til forskellige roller som
kan udleves på nettet. Lidt i samme stil som de roller børnene lever
sig ind i med dukker som tildeles forskellige roller og adfærd. De
fleste udvikler (opdigter) flere identiteter og prøver dermed
forskellige roller og udvikler sig dermed på lidt samme måde som ved
legen med dukker.
Pigerne er generelt mere seriøse, hvor drengene er
mest til sjov og ballade. Og er alderen 12-13 år er der ofte bandeord,
grove bemærkninger til andre og især sexudtryk med som de mest
anvendte ord. Ofte udgiver drengene sig for piger og dermed prøver en
rolleombytning og oplever hvad andre drenge eller voksne skriver til
dem. Under alle omstændigheder er nettet et medie hvor børn kan
udtrykke sig om alt og det udvikler en identititet som kan bruges i det
virkelige liv.
Jeg er tilhænger af at børn f.eks.
chatter sig til erfaring, men børns identitet udvikles bedste med
jævnaldrende børn. Og min holdning er at børn udvikler sig bedst i
fællesskaber med flere venner og ikke på nettet. I sådanne
fællesskaber kan børn udtrykke sig med sin identitet, hvorimod på
nettet er de anonyme og der har mest af alt karakter af underholdning og
tidsfordriv.
Der er ikke fordi børnene selv opsøger
voksne, men voksne har mulighed for at komme i dialog med børn og
dermed komme med tillokkende tilbud om at mødes med ret skjulte
hensigter eller også skriver de hensigterne direkte og kan lokke med
seksuel oplæring, penge, slik, en tur i tivoli eller andre ting som
barnet syntes kunne være spændende.
Vi afprøvede en aften for sjov chatkanalerne hos TeleDanmark og Søndagsavisen,
hvor vi loggede os ind med et navn som indikerede både alder og
omtrentlig lokation f.eks. Mand35år/Lyngby.
Her gik vi ind på området 15-20 år og skrev til nogen af de
tilstedeværende. Flere skrev fuck off, du for gammel o.s.v. men enkelte
skrev selv og optog dialogen og fortalte om sit liv m.v. Da vi skrev vi
godt kunne li unge piger til sex var de ikke afvisende og vi aftalte så
et møde i København. Til slut skrev vi så det ikke var aktuelt alligevel,
men flere mistede alligevel interessen under forløbet. Vi chattede på 1 times tid med 3
piger og den ene gav os et telefonnummer som dog kunne være en andens.
Vi prøvede ikke at ringe. Ovenstående beretning blev bragt i
radioaviser, og vi fik ca. 8 henvendelser fra urolige forældre, hvoraf 2
piger var blevet voldtaget.
At noget sådant kan lade sig gøre har
derfor min allerdybeste bekymringer for børn i Danmark. I disse tider
med utallige afsløringer af pædofili, børnemisbrug, incest og stofmisbrug m.v. i
helt ung alder er det ganske enkelt alarmerende.
Børn på internettet ER forældrenes
ansvar
Alle forældre bør være specielt
opmærksomme på børns internetforbrug og evt. anskaffe software som
begrænser brugen af internet eller endnu bedre lave fornuftige aftaler
så børnene selv er opmærksomme på de farer som er måske er mere
reelle end børnelokkere på gader og stræder.
I USA har man længe skrevet om denne
tendens, men der er ikke aktuelle muligheder andet end et forbud, en softwarebegrænsning
eller en aftale med de unge, så de kan blive ansvarlige surfere. En
sådan aftale kan skabe en sikker adfærd hos børnene, når de bevæger
sig på informationsalderens største udfordring - adgang til alt hvad
hele verden indeholder på få sekunder.
Børn til Internetafhængige vil ganske
givet tilegne sig den voksnes vaner med chat og surf, så her skal den
voksne være opmærksom på sit ansvar overfor barnet som eksempel,
ellers bliver børn hurtigt ofre for den voksnes uopmærksomhed.
Følgende regler bør indgå i en
aftale med barnet:
- Lyv aldrig og optræd overfor dem der
chatter på samme måde som dem du møder i skolen.
- Aftal ikke at mødes med nogen uden du kender
identiteten.
- Udlever aldrig e-mailadresse,
telefonnumre, adresser eller information som kan identificerer
opholdsteder, din skole eller bosted.
- Aftal med barnet, hvis
internetforbruget er i gang, at forsat fri adgang til nettet er
betinget af disse regler.
Skaber vi en generation af teknologi-afhængige børn ?
Børn uden tvivl meget tid på
teknologier såsom SMS, Spil og internet. De fleste børn jeg kender med
mobiltelefon sender+modtager 500 SMS beskeder pr. måned. Priserne på
SMS beskeder varierer, men der er reelt flere børn, skønsmæssigt
50.000 som er afhængige af SMS på mobiltelefoner. Det store antal SMS
beskeder som teleselskabernes statistikker fortæller om er for 80%
vedkommende børn, efter mit bedste skøn. Børn er ikke selv bevidste
om hvilken indflydelse teknologibrug har på sit eget liv. Det er os som
ansvarlige forældre som må vurdere dette.
Der gælder de samme tendenser mht. til
afhængighed af internet såvel som for SMS. Det vil sige at børn som
bruger uforholdsmæssig lang tid på SMS, jo skal tage den opmærksomhed
et andet sted fra. Konsekvensen kan være at lektier, familie, venner
m.v. ikke ses så tit som det ville have været tilfældet uden
teknologier.
Så skal vi som forældre overveje alt
dette når vi giver vore børn adgang til mobiltelefoner med SMS og
internet eller andre nye teknologier. Svaret er ubetinget JA, da det er
vores ansvar som forældre at vore børn ikke bliver ofre for
teknologiafhængighed. En sådan afhængighed er ubestrideligt
sammenhængende med børns øvrige psykiske problemer.
Det store spørgsmål er nu om vi med
vore aftaler skaber internetafhænge børn. Børn som får en vane som
barn, der muligvis forhindrer andre interesser, normale venner,
fritidsaktiviteter, lektielæsning og det at man som barn får en
afhængighed fordi alle vennerne er på nettet.
Bliver børnene afhængige af
elektroniske fællesskaber og bruger barnet internettet til mange andre
ting i smug ? Erstatter nettet samvær med andre børn ? Møder børn
andre voksne og/eller pædofile via nettet ? Kan børn tage skade af et
internetforbrug på et par timer om dagen ? Hvilke fordele har et
internetpræget barn i forhold til andre børn som ikke er på nettet ?
Er børn på nettet bedre rustet til fremtidens informationssamfund ?
Jeg ved det ikke men er dybt bekymret for vore unge som ser ud til at
vokse op som elektroniske identiteter og som er i stand til at udtrykke
følelser i det skrevne sprog i elektroniske universer, men ikke med det
talte sprog overfor andre børn og voksne.
Det vigtige er her forældrenes ansvar og dem måde de tackler
internetaftaler på. Internettet
udvikler sig med en utrolig hast. Ingen anden industri udvikler sig
hurtigere og forældrerne som knapt nok har lært at navigere en PC har kun
ganske få chancer for at følge med.
Der er derfor allerede en
generationskløft som er skabt af teknologiens hastighed.
Denne artikel er en forsættelse
af artiklen om internetafhængighed som kan ses på http://www.udviklingshuset.dk/art_ias.htm
Er
du internetafhængig ?
Check dig selv her !
© Copyright 1998 af Michael Rasmussen www.udviklingshuset.dk
Fotokredit: Larry Peters. Må ikke gengives uden skriftligt samtykke.
Det er desværre ikke lykkedes mig at finde henvisninger på dansk om
børn forbrug af internet. Har
du kendskab til dansk information hører jeg gerne fra dig pr. email IAS@udviklingshuset.dk