Børn og unges mobiltelefon
brug kan skabe afhængighed og stress.
Børn og unges forbrug af SMS
antager nye dimensioner.
Der skønnes nu at være 250.000 SMS og
mobilspils afhængige i Danmark.
SMS
benyttes primært af unge imellem 8 og 25 som er teleselskabernes
hovedindtægtskilde for SMS området.
Ifølge Telestyrelsen blev der i
2003 sendt 4 milliarder SMS beskeder, hvor hovedparten sendes af
børn og unge som benytter SMS til Chat. Der er flere gratis
chatsteder på Internettet, men børn og unge foretrækker at benyttes
SMS på biltelefonen, således at der kan skrives nye beskeder eller
svares overalt.
Med ca. 4,8 millioner
mobilabonnementer i Danmark vil der i år blive sendt mere end
dobbelt så mange nemlig ca. 8-10 milliarder SMS beskeder. Denne
kraftige vækst er et udtryk for at især børn og unge bruger denne
funktion på mobiltelefonen.
Michael Rasmussen, direktør i
Udviklingshuset siger: "Siden vi i 1995 startede behandling af
teknologiafhængige har vi i de sidste 3 år oplevet en 3 dobling i
væksten af henvendelser fra børn, unge og forældre som er urolige
for om et hidtil uerkendt brug i virkeligheden er misbrug og/eller
allerede har ført til teknologiafhængighed.
Vi kan naturligvis ikke svare
generelt, men det bygger på en individuel vurdering og
selvvurdering. Der hvor forbruget skader lektielæsning,
familiekvaliteten eller skaber apatisk og paralyseret adfærd vil vi
mene dette er et klart fingerpeg.
Teknologiafhængighed skaber isolation fra andre og skader evnen til
at tage ansvar og til at planlægge. Mange udvikler dovenskab,
træthedssymptomer, apatisk eller paralyseret adfærd. Dette er nogle
symptomer hvor der kan være risiko for man er teknologiafhængig
siger Michael Rasmussen.
Mange kan være teknologiafhængige
uden at vide det, ligesom de mange alkoholikere og rygere. Mange
tror de sagtens kan holde op, men det er svært at slippe ud af
teknologiafhængighed uden hjælp, fordi tilvænningen er sket via vaner
og også ses blandt venner m.v. Det man ser bliver set og oplevet som
normalt fordi alle vennerne gør det samme.
De fleste unge jeg taler med siger
det ikke er unormalt med ca. 2.000 SMS pr. måned. Tallet betyder jo
at der skal sendes/besvares ca. 65 beskeder om dagen, hvis hver
besked tager 2 minutter at læse og besvare, går der nemt ca. 2 timer
med at læse og skrive SMS beskeder. Den tid og de penge man
forbruger på at benytte SMS skal jo tages fra noget andet og ofte er
børn og unge ikke i stand til at betale regningerne.
I år 2003 blev der sendt ca. 4
milliarder tekstbeskeder. Formentligt vil vi i år 2004 runde indtil
10 milliarder SMS hvilket er mere end en fordobling. Dertil kommer
millioner af MMS beskeder, beskeder med billeder m.v. som indtil
videre kun har vundet begrænset udbredelse.
Det er min vurdering der er ca.
250.000 SMS og mobilspilsafhængige i Danmark og tallene for Tyskland
er 650.000 (2004) og England 500.000 (2003). Tallet er højt i
Danmark fordi vi har verdens højeste internetpenetration,
mobiltelefonipenetration og computerpenetration i hjemmene. I 2005
runder vi formentligt 5 millioner mobilabonnementer, der gør Danmark til verdens
mest mobiltelefonbrugende nation vurderer Michael Rasmussen.
Mobiltelefoner kan skabe
teknologiafhængighed.
I det fleste forskningsrapporter og fra
afhængighedsbehandlingscentre verden over rapporteres der i stigende
grad om problemer med mobiltelefoner både med hensyn til at spille
på mobiltelefonen og brug af SMS.
Problemet er at børn og unge bruger
så meget tid på SMS og mobilspil at det skader kvaliteten i
lektielæsningen, samvær med venner og familiekvaliteten.
Forældre bør orientere sig om sit
barns mobil og internetvaner da det kan koste dyrt på lang sigt.
Michael Rasmussen anbefaler at
forbrugere og forældre advares og orienteres ved at trykke en
etiket på alt mobilt udstyr. På denne etiket kunne teksten være i
lighed med cigaretpakkernes advarsler. Teksten kunne f.eks. være:
Advarsel:
Brug af
denne mobiltelefon kan medføre døden ved brug i
trafikken. Der kan være risiko for afhængighed af SMS,
internet og spil. Dertil mulighed for psykiske skader såsom social isolation,
dovenskab, nedsat evne til ansvar og planlægning. |
Mulige bivirkninger og skader ved
teknologiafhængighed:
- Teknologiafhængighed kan udvikle
social isolation eller social fobisk adfærd = afstandtagen til
familie og/eller venner m.v.
- Familiekvaliteten bliver mindre
fordi der er mindre tid og den tid der er sammen benyttes
samtidigt til SMS besvarelse/skrivning m.v.
- Forstyrrelser indenfor evne
til ansvar og planlægning.
- Følelsesmæssige og
tankemæssige forstyrrelser
- Hvert år dør mange som følge
af brug af mobile teknologier i transportmidler.
- Økonomiske merudgifter der
ødelægger børn og unges økonomi
En vane bliver hurtigt til en afhængighed og dermed en
kontinuerlig udgift.
- Fritids- og sportsinteresser
nedtrappes fordi andet prioriteres.
Ved brug af teknologi til
private formål på arbejdspladser og uddannelsessteder:
- Nedsat arbejdsevne og tab af
konkurrenceevne
- Nedsat kommunikation med
arbejdskollegaer
- Tab af skellet imellem
privatliv og arbejde
Fordi at børn og unge hurtigt lærer
chat via SMS overføres denne vane til Internettet, således de fleste
SMS afhængige også er afhængige af chat.
Selvfølgelig er der mange fordele
ved anvendelse af ny teknologi som jo integrerer internet, sms, mms,
e-mail, digital kamera, navigationssystemer, tv, radio,
udbyderproducerede services og internetbaseret services m.v.
Denne konvergens (sammensmeltning)
og interaktion (samspil imellem de forskellige teknologier) får
ubestrideligt afgørende betydning for den måde vi lever og oplever
verdenen på de kommende år.
Jeg er selv forbruger af disse. Dog
har jeg ved SMS den politik at jeg ikke vil svare på SMS før jeg har
tid og det er ikke pr. SMS men på telefon. Desværre oplever jeg ikke
nogen respekt for dette, da folk der sender SMS uden vi har aftale
om det bliver sure m.v.
Samlet set sparer mobiltelefoner
tid, med de skaber også afhængigheder af produkter man skal betale
for, som man dybest set ikke har behov for, men ønsker for at
præsentere sig selv som trendy forbruger.
TOP 5 SMS
AFHÆNGIGHEDS SYMPTOMER:
Telefoniafhængighed kan være tilstede når en eller flere af
symptomerne herunder er tilstede: |
1) Når telefonen benyttes under transport, i trafikken eller
under leg. Det kan være livsfarligt
2) Når den tid du bruger på din telefon går ud over
uddannelse, lektier, job, privatliv, familie, venner, motion
og fritidsinteresser m.v. f.eks. ved sms, chat, internet og
spil
3) Når evnen til ansvar, planlægning og opmærksomhed
svækkes. Dette kan medføre social isolation eller
afhængighed.
4) Når andre forstyrres eller generes af af dit forbrug. Vis
hensyn.
5) Når der bemærkes stress, afhængighed, dovenskab,
depression eller fysiologiske symptomer
(KILDE:
WWW.UDVIKLINGSHUSET.DK) KAN FRIT BENYTTES MED
KILDEHENVISNING. |
Flere internationale forskere
advarer forbrugerne
Flere internationale kapaciteter
advarer om at tekstbeskeder (SMS Addiction) har flere bivirkninger
med biologisk og psykologisk afhængighed.
Disse er bl.a. Professor Mark Griffiths, fra Nottingham Trent
University, som har lavet forskning i adfærdsmæssige afhængigheder
igennem 16 år.
Griffiths drager sammenligningen imellem chat, kokain, alkohol og
spil. Øvrige er f.eks. Dr. Mark Collins og Dr. Steve Stephens,
Priory Hospital og Dr. Robert Lefever Promis Recovery Hospital m.fl.
(Se også kildehenvisningen)
Michael Rasmussen, direktør i
Udviklingshuset siger at "hvis SMS afhængighed følger
udviklingen indenfor Internet afhængighed vil der i de kommende år
være mange som bliver SMS afhængige og vi taler om et estimeret
antal på ca. 200.000 allerede nu og yderligere 50.000 som er
afhængige at spille spil på sin mobiltelefon"
Der er er jvf. Telestyrelsens
opgørelser over SMS trafikken ingen tvivl om at SMS markedet er et
af de kraftigste voksende markeder indenfor ny teknologi.
Statistikken er dog ikke aldersopdelt, men der er ingen tvivl om at
det er børn og unge der står for ca. halvdelen af al SMS trafik.
Den nyeste forskning indenfor
fysiske årsager til afhængigheder går ud på at
elektronisk kontakt med andre via Internet, chatrooms og sms udløser
dopamin i hjernen og dette i sig selv kan føre til afhængighed.
Dopamin udløses også ved sex, narkotika, hash og alkohol. Derfor
påpeger mange forskere at der både er en psykisk og en fysisk
sammenhæng med afhængighed generelt. Dette sker også når ny
teknologi kan fotograferer, lave videooptagelser, man kan se tv,
hører MP3 filer, høre radio m.v. og på den måde dupere eller blot
demonstrere sin telefon for andre.
Den psykologiske forklaring er den
her i artiklen anførte som tilsammen med ønsket om opmærksomhed
giver ovenstående effekt, når man modtager en SMS. Mange SMS brugere
bruger også SMS til at flirte.
Michael Rasmussen understreger det er:
- den
opmærksomhed man får ved at modtage en SMS eller
- sende en og vente på svar
- den flirt der kan
foretages via SMS
- og følelsen af at andre kan li en
der er afgørende
for udvikling af forbruget blandet unge. Dette er fordi dels unge
har et stort behov for at udtrykke sig, sige hvad de kan li og ikke
li og så er det trendy at have en avanceret biltelefon i stedet for
en af dem til 1 kr.
Michael Rasmussen oplyser endvidere at de
fleste afhængige selv kommer, men de er mest forbavset over
regningen, ikke over selve afhængigheden, men indser dog dette når
der sprges hvor mange timer dagligt forbruget dækker og regner ud
hvor meget tid der forbruges pr. dag i gennemsnit.
Det er næsten kun drenge som spiller på de indbyggede spil, en
enkelt klient spillede hver dag i ca. 5 timer på et af de indbyggede
mobiltelefonspil. Piger bruger SMS på lige fod med drengene, og den
nye trend er at skrive til pigerne, så mit gæt er at drenge og piger
bliver mere blandede i venskaber på grund af SMS brug. Når jeg
lytter til klienters venskaber består 80% af dem også af piger i de
grupper hvor vennerne også benytter SMS meget.
TOP 3 FYSIOLOGISKE
BIVIRKNINGER:
Telefoniafhængighed kan være tilstede når en eller flere af
de fysiologiske/kropslige symptomer herunder er tilstede:
1) Når der bemærkes ømhed, stivhed, anspændthed eller
smerter i fingre, hånd, håndled, albue, arm og skulder
2) Når der bemærkes ømhed, stivhed,
anspændthed eller smerter i nakke, ører, kranie/hjerne, ryg
eller lænd.
3) Når der bemærkes ømhed, stivhed, anspændthed eller
smerter i forbindelse med at bruge telefon, kuglepen/blyant,
mus eller tastatur.
Generelt skal man søge læge eller købe bandage/neopren
håndledsstøtte og/eller bruge varmesalve til
håndled. Seneskedehindebetændelse kræver at håndledet holdes
i ro, ellers forværres smerterne.
(KILDE:
WWW.UDVIKLINGSHUSET.DK OG
WWW.MICHAEL.DK)
COPYRIGHT 2005 BY
WWW.UDVIKLINGSHUSET.DK LISTEN KAN FRIT BENYTTES UDEN
HENVENDELSE TIL IKKE KOMMERCIELLE
FORMÅL. KAN FRIT BENYTTES AF JOURNALISTER. |
Anvendelse af
mobiltelefoner på arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner kan
give stress.
De fleste virksomhedsledere tænker
ikke over det, medarbejdere heller ikke - men vi kan blive stressede
af mobiltelefonbrug på arbejdspladsen.
Udviklingshuset anbefaler under
henvisningen til den individuelle STRESS POLITIK og virksomhedens
generelle ansættelsesvilkår at brug af mobiltelefoner og Internet
til private formål på arbejdspladsen vurderes. I den kommende tid
tror jeg vi vil se mange klausuler på dette område i de ordinære
ansættelsesaftaler, da der stort set kun har været fokus på brugen
af teknologi i
privatlivet.
Hvis vi på arbejdspladsen skal
besvare SMS og skrive SMS eller får private opkald fra partneren,
børnene, familien eller andre kan vi føle os stressede fordi denne
ekstra arbejdsbyrde lægges oveni i det stress som måske i forvejen
er tilstede på arbejdspladsen. Omvendt gælder det jo også at
medarbejdere og chefer altid kan få fat på dig. Samlet set er det
således ikke det typiske skel imellem arbejds- og privatliv som
tidligere. Man kan forestille sig det samme gør sig gældende på
skoler m.v.
Fra mange lærere ved jeg at det er et stort problem i skoler og
uddannelsesinstitutioner. Et lignende forbud bør overvejes her.
Mange steder chikanere elever undervisningen med sine bibs for hver
SMS der modtages selvom mobiltelefonen står på lydløs. Fra De fleste
skoler hører jeg ofte om de stigende antal toiletbesøg blot dækker over at telefonen
ringer på lydløs hvorefter eleven forlader lokalet."
Vi har fra de internetafhængige klienter
mange beretninger om skilsmisser og fyringer på grund af privat
interet brug, dating og chat i arbejdstiden. Dette har vi ikke hørt
noget om endnu, men det kan måske komme,
slutter Michael Rasmussen.
Udviklingshuset har siden 1995
udviklet behandlingsmetoder og tilbudt behandling af afhængigheder og misbrug. Udviklingshuset tilbyder
behandling af private, medarbejdere og holder foredrag og tilbyder
forebyggelsesprogrammer til virksomheder og skoler m.v.
- se mere på
www.udviklingshuset.dk
Yderligere kontakt kan ske på
70217777 lokal 233.
Kildehenvisninger og understøttende links/henvisninger:
© Copyright 1991-2005
www.udviklingshuset.dk