Velkommen til Udviklingshuset som er udbyder af foredrag, kurser, teambuilding, personlig udvikling, rådgivning og terapi.
Få ny inspiration, energi og motivation med verdens bedste værktøjer til personlig og organisatorisk vækst.
Udviklingshuset A/S - Telefon 70217777 - Telefax 70222216 - E-Mail: info@udviklingshuset.dk

 
Bliv fri for stress med Udviklingshuset A/S
 
Stress er en svøbe for menneskeheden...

Stress er en svøbe for menneskeheden, fordi stress er fysisk anspændelse beregnet til kortvarig fysisk kamp - og det er jo fuldstændigt irrelevant i en civiliseret verden, hvor fysisk kamp i dagligdagen er irrelevant og forbudt. "Vi slås jo ikke med næver, men med kæber."

Ikke desto mindre lider de fleste mennesker konstant af stress, fordi de altid er på fysisk vagt overfor omverdenen; men det er jo helt grotesk, da vi jo ikke skal i fysisk nærkamp med vores omgivelser. Der er 2 slags stress:
Angstbaseret stress, der typisk virker indad og giver
  anspændte muskler
   
Vredesbaseret stress, der typisk virker udad og gør personen
  aggressiv og voldsom.
   
Begge typer stress er velegnet til fysisk kamp - hver på deres måde:
   
Den angstbaserede stress er velegnet til at fastholde og
  kvæle et offer (fx en jæger, der kvæler det indfangne vildt),
  hvorimod
   
den vredesbaserede stress er velegnet til at angribe og
  nedkæmpe en modstander i åben kamp.
   
Derfor er stress heller ikke en kæmp-eller-flygt mekanisme som almindeligt hævdet:
   
Den angstbaserede stress giver nemlig adrenalin, der
  spænder alle vores autonome muskler, så vi ikke kan røre os
  ud af stedet - spørg blot en skuespiller, der rammes af
  sceneskræk og formelig skal bæres ud
   
Den vredesbaserede stress giver derimod noradrenalin med
  det formål at give muskler hurtig omsættelig energi til at slås
  og derfor flygter man heller ikke fra kampens hede; man
  føler sig nemlig 'overstærk'.
   
Hvis man ikke kan styre sit stress, er langtidsvirkningerne ubehagelige og livstruende både af fysiske og mentale årsager:
   
Hormonerne adrenalin og noradrenalin er gift i vores
  organisme, når de ikke forsvinder ud af kroppen igen. Vores
  normale fordøjelse sættes i stå, fordi kroppen alene er
  gearet til kamp, og det ødelægger optagelsen af
  nødvendige næringsstoffer - derfor har stressede
  personer typisk mave-/tarmproblemer.
   
Den fysiske anspændthed med medfølgende anspændte og
  ømme muskler, forhøjet blodtryk og hovedpine/migræne
  giver personlige problemer, der distraherer vores evne
  til at tænke en sådan grad, at et virkeligt stresset
  menneske reelt er ude af stand til at tænke fornuftigt.
   


Stress er farligt

Ingen har reelt brug for fysisk anspændthed i dagligdagen - stress er derfor fuldstændigt overflødigt blandt civiliserede mennesker i en civiliseret verden.

Kun boksere, brydere, vægtløftere mv. kan drage nytte af stressmekanismen, når de dyster. Bokseren og vægtløfteren skal da være vrede (fx Tyson, der hader hele verdenen), hvorimod bryderen skal føle angst, når han skal holde en modstander.

Desværre forstår psykopater i diktatoriske lande til fulde at drage nytte af stressen. De opildner til had mod "fjenden" og indgyder dermed vrede, og de vrede menneskemasser aktiveres af kamphormonet noradrenalin til den rå og primitive, fysiske kamp mod "fjenden".

Stress formørker tankegangen

Stress ødelægger rationel tankegang, så selv normalt fornuftige mennesker i en stærk presset situation ikke længere er sig selv. De mister den sjælelige balance og bliver primitive og voldsomme urmennesker med rent jagt- og overlevelsesinstinkt. Det er den gamle historie om Dr. Jekyl og Mr. Hyde, der er iboende os alle.

Men det gælder ikke blot i den store verden langt borte fra vores trygge EU. Det gælder så sandelig også i de små familier i selv samme EU. Den frustrerede og vrede medarbejder, der bevarer masken på arbejdet, men banker konen og/eller børnene i hjemmet, eller gæsterne på et værtshus, eller en tilfældigt forbipasserende på gaden, eller …

Og voldsspiralen fortsætter i skolen, i det lille lokalsamfund etc. Sorteper er nu givet videre til frustrerede og vrede børn, der så mobber videre ned i hierarkiet, der måske endda ender med fysiske tæsk til andre, der ikke er som dem selv - anden hudfarve, anden religion, anden …
 
Vi kan derfor konkludere, at
 
stress er for vold, hvad krudt er for kugler
   
når vi ønsker et trygt og fredeligt samfund uden vold - og
  det gør heldigvis langt de fleste - så kommer vi ingen vegne
  uden at få styr på stressen i os selv.
 
Når stressguruer er ofre for deres eget stress...
Når stressguruer påstår, at stress er livsnødvendigt, er det noget sludder og et resultat af egen manglende tænkeevne - de er slet og ret ofre for deres eget stress.

Deres postulater - som endda kan ses på den forvirrede, amerikanske hjemmeside for "The American Stress Institute", www.stress.org - savner enhver sund fornuft. De har heller aldrig argumenteret for eller dokumenteret den positive effekt af stress.

Når mennesker fx. udsættes for et stort pres, kan de være heldige at få en del fra hånden. Det tolkes generelt som positiv stress - det er det bare ikke. Det er deres vilje (altså en holdning) der giver resultater, hvorimod stressen er ét stort distraktionsmoment, der ligeledes skal overkommes af viljen.

Når man derimod er fuldstændigt afstresset, behøves der ikke megen vilje til at få tingene fra hånden, for nu skal man ikke længere overkomme sit eget stress. Derfor kan bevidstheden arbejde frit til gavn for resultaterne.

Vi må derfor konkludere, at teorien om positiv stress i virkeligheden er et resultat af rod i begreberne.


 


Kursusleder Lars Holm-Pedersen

Copyright 1998 for udviklingshuset a/s.
Citater, grafik og tekster må ikke anvendes uden forudgående skriftlig godkendelse.
Foto & illustrationskredit: Lars Holm-Pedersen Michael Rasmussen