Er vi et offer
for vore egne BEHOV ?
af direktør Michael Rasmussen for Udviklingshuset A/S (C) 1997. Udgave 1.D for internet.

Som menneske har vi ligesom dyrene mange behov. De fleste mennesker er slet ikke opmærksom på, at de dækker bestemte behov ved at handle eller undlade at handle på en bestemt måde.

De mest kendte behov vi har er nedarvede f.eks. mad, søvn, sex, et sted at bo og fællesskab med andre. Interesserede kan læse mere om Maslows behovspyramide hos Nidos.

Ved at se på gevinsterne ved at dække egne og andres behov - kan vi finde ud af om vi har en offerrolle.

Først er det vigtigt at vide om det er ens egne behov, andres eller begge dele samtidigt. Ofter er der en byttehandel involveret. Hvis du klør mig på ryggen, så får du et kys.

Det er en kendt overlevelsesstrategi at dække andres behov eller være afhængige af andre for derigennem at få opmærksomhed.

Hele vort samfund er baseret på naturlig behovsdækkelse f.eks. at spise, men vi har mange andre behov, og derfor er de fleste ubevidste om, men som er opstået som følge af for meget eller for lidt behovsdækkelse som barn.

En klassiker er at dække andres behov for at få opmærksomhed. Personen som har denne adfærd er næsten altid ubevidst om sin egen adfærd og gevinsten ved at være sådan. Men personen har denne adfærd grundet f.eks. manglende opmærksomhed, anerkendelse og ros som barn.

Mennesker med en sådan adfærd har ofte en ubevidst offerrolle, hvor man kan sige, at der indgås en handel med behov som vare. Et menneske med en offerrolle, giver ofte meget til andre, dækker andres behov og siger altid JA. De er meget glade, imødekommende og altid til at regne med. De er sjældent syge og giver altid det bedste til andre.

Den vare som offerrolle-mennesket giver kan f.eks. være arbejde, tid, omsorg og sex m.v. Gevinsten for giveren er som regel et tillært behov f.eks. ros, opmærksomhed, anerkendelse, kærtegn, ømhed, tryghed m.v. Så ved udsigten til at få f.eks. ros, er personen villig til at give alt.

Men der er her tale om et surrogatbehov som er opstået som følge af manglende ros, opmærksomhed, anerkendelse, kærtegn, ømhed, tryghed m.v. i barndommen. Så der er tale om underskud i behovsdækkelsen af disse essentielle behov. Måden hvorpå personen slipper fri af en sådan ofte selvdestruktiv adfærd er terapi med forløsning af barndommens ubevidste og/eller bevidste oplevelser.

På vore arbejdspladser såvel som i parforhold er det tydeligt at se, hvem som er meget givende. De mest givende er ofte mennesker med et stort mindreværd, manglende selvaccept og selvtillid. Gevinsten for giveren er f.eks. at føle sig værdsat, føle sig uundværlig, dygtig m.v.

Ofte hører jeg følgende: "Jamen, jeg er et meget næstekærligt menneske, jeg hjælper altid andre" Desværre er det ofte sådan at drivkraften er at få dækket egne behov, altså en egoisme som ligger langt fra næstekærlighed.

Angst kan ligeledes være drivkraften i offerrollen. F.eks. kan angsten for at blive svigtet, udstødt, fyret, gjort til grin eller bagtalt være årsagen. Også angsten for konflikter, angst for ensomhed, angst for vrede, at vise sårbarhed m.v. er brændsel til offerrollen.

Fælles for alle offerolle mennesker er en manglende behovsdækkelse hos dem selv.

Mad, cigaretter, alkohol og stoffer kan være den stimulans mennesker overindtager for at undgå at mærke sine følelser. På sammen måde kan ros, at have andres interesse, flirt, anerkendelse, sympati, kærlighed, kærtegn, ømhed, omsorg, respekt, smukke ord m.v. være en stimulans man kan blive afhængig af, fordi man som barn ikke har følt at dette var tilstede i en tilstrækkelig grad. Ønsket om interesse for ens person fra andre kommer af manglende ubetinget omsorg fra forældrenes side. Og det du kan gøre som voksen er at tage ansvar for dette.

Selv om alle følelser er gode er det langt fra de såkaldt positive der er drivkraften for at få dækket behovet for noget velkendt. Mange mennesker søger ubevidst en partner som minder mest om deres forældre eller har samme adfærd som deres forældre. Har forældrene udnyttet og ydmyget dig som barn, vil den voksne finde tryghed i udnyttelse og ydmygelse fra andre voksne.

Mange bruger f.eks. irritation, konflikter, vrede, provokation, trods, magt, kontrol, undertrykkelse, klage, mistænksomhed, grænseoverskridelse, selvdestruktion, uærlighed, m.v. for at genskabe barndommens følelser, hvilket giver en slags tryghed, der for udøveren er bedre en ingen tryghed.

Også angsten for fornyelse kan være stærk. "Man ved hvad man har, man ved ikke hvad man får" siger mange. Derfor bliver mange i forhold som er destruktive.

Derfor er mange parforhold og arbejdsrelationer betinget af den ydmygelse, udnyttelse, krænkelse og uansvarlighed som forældrene udsatte en for. Altså en fortid, som ikke er der mere. Og det værste er at denne sociale arv fra vore forældre, videregiver vi ubevidst til vore børn. Og tillige går det ud over vor familie, venner, kollegaer og kærrester m.v.

Her på trinet til det nye millennium år 2000 må vi gøre op med os selv om vi vil lære os selv, vore behov, følelser og krop at kende. Dette kalder jeg for følelsesmæssig intelligens og ansvarlighed.

Vejen til denne intelligens er at lytte til det vi selv siger, tænker og føler samt mærke vor krop. Har du en offerrolle er den bedste medicin at dække dine egne behov før du deler ud.

Videnskaben har i dag bevist at psyke og sundhed er uadskilleligt sammenhængende og sygdom kan fremmes af negative tanker om dig selv eller andre. Hvis du fornægter den natur du består af, nemlig vore følelser, vil det give sygdom.

Gør du det, opnår du et rigt følelsesliv med tilfredshed, glæde, trivsel, kærlighed, overskud samt indre ro og fred.

Med en sådan følelser i os selv, har vi den bedste livskvalitet og vi er de bedste eksempler for vore børn som vil stortrives. Det sammen gælder for vort eget indre barn.

(C) 1998 Michael Rasmussen. (C) Grafik/Fotos: Fie Lester 1998.